Værtinder.jpg
Peder-Oxe_skomagerpendel_photocredit-Camilla-Hey.jpg
Peder-Oxe_smørrebrød_photocredit-Camilla-Hey.jpg

Leder du efter et job på verdens bedste arbejdsplads?

I hyggelige stuer på det smukke Gråbrødretorv finder du Peder Oxe. Peder Oxe er en travl restaurant, der året rundt byder velkommen til både stamgæster, tilrejsende fra alle hjørner af Danmark og besøgende fra hele verden. 

Vores hjerter banker for kvalitet, hygge og årstidens bedste råvarer, og vi gør os altid ekstra umage for at sammensætte velsmagende retter, yde eminent service, skabe en positiv stemning og bringe smilet frem hos vores gæster.

Til at servicere vores gæster søger vi en holdspiller, der kan gå direkte ind på vores dejlige hold af fantastiske, unge medarbejdere. 

Vi har et spændende internt uddannelsesforløb, og for egnede og interesserede kandidater vil der være gode muligheder for forfremmelse.

DIN DAGLIGDAG I RESTAURANTEN:

  • At få gæsterne til at føle sig velkomne.
  • Forberedelse, borddækning og oprydning.
  • At holde et højt serviceniveau, også når der er travlt.
  • At bidrage aktivt til et godt samarbejde og en positiv omgangstone.

PERSONLIGE KARAKTERISTIKA:

  • du er udadvendt, empatisk og servicemindet.
  • du er energisk, positiv og smilende.
  • du får energi af at have travlt.
  • du kan arbejde selvstændigt og i et højt tempo.
  • du kan bevare overblikket i hektiske perioder.
  • du er altid klar til at hjælpe dine kolleger, der altid er klar til at hjælpe dig.
  • du taler dansk, svensk eller norsk og har gode kommunikative egenskaber.

VI TILBYDER DIG:

  • søde kolleger i et ungt, positivt miljø, hvor vi arbejder effektivt og har det sjovt.
  • arbejde i en succesrestaurant, hvor der er tryghed og ordnede forhold for medarbejderne.
  • oplæring og uddannelse – vi klæder dig på til jobbet, så du behøver ikke at have erfaring fra lignende jobs.
  • gode muligheder for avancement i en organisation, hvor vi samarbejder med andre restauranter.

En skriftlig ansøgning og cv med vellignende billede sendes pr. mail til chef@pederoxe.dk mærket ’ansøgning’ i emnefeltet. Vi behandler ansøgninger løbende.